Linda på 35

Jeg har været hos Trine et par gange og føler en meget større grad af afklaring ift. mit problem og den ubalance, jeg var i inden, jeg startede hos hende. Jeg fornemmede hurtigt, at jeg slappede af i Trines selskab og det faldt mig let at åbne op og tale om min situation.

Jeg har, via Trine, fundet en ny vej at gå ift. et gammelt problem og tidligere uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Det har været trygt at tale med Trine og hun har holdt mig fast, når jeg igen har været på vej ud i gamle vaner. Selv hypnoterapien var en behagelig oplevelse. Nærmest som at være på stadiet før søvn. Jeg havde slet ikke lyst til at komme ud af denne tilstand og selv om min tidsfornemmelse sagde mig, at der var gået ca 25 min., var der faktisk gået dobbelt så lang tid. Jeg sætter stor pris på den vej, som Trine har vist mig. Måske jeg behøver støtte til at blive her engang i mellem? Men jeg føler, at jeg er blevet meget klogere på de få timer, jeg har tilbragt i Trines selskab. Og det er positivt, at man ikke nødvendigvis behøver et langvarigt forløb for at ændre nogle ting i sig selv.